Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Verdenshandelsorganisationen (WTO) er en international organisation, hvis primære mål er at fremme handel mellem lande til at flyde så frit som muligt. På denne måde bidrager til økonomisk vækst og verdensudvikling.

Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Organisationen, der blev født i 1995, er arving til General Agreement on Tariffs and Trade (GATT på engelsk). Dette var den foreløbige handels- og toldaftale, der styrede verdenshandelen fra efter Anden Verdenskrig og indtil WTO’s fødsel. Da disse foreløbige aftaler ikke har nogen institutionel ramme eller struktur, var det nødvendigt at oprette denne internationale organisation.

WTO’s mål

Som vi allerede har nævnt, er organisationens hovedformål at fremme frihandel for at hæve verdensbefolkningens levestandard og indkomst. Dette var også hovedformålet med GATT. Der kræves dog to nye aspekter i WTO, som ikke var inkluderet i GATT, som er følgende:

  • Begrebet bæredygtig udvikling introduceres. Det vil sige, at der skal ske en optimal udnyttelse af naturressourcerne, samtidig med at miljøet bevares.
  • Det erkendes, at der er behov for en større indsats for at øge de mindst udviklede landes andel af verdenshandelen.

WTO’s funktioner

For at udføre de førnævnte mål udfører WTO følgende funktioner:

  • Administration af kommercielle aftaler.
  • Det fungerer som en ramme for nye multilaterale handelsforhandlinger mellem medlemslandene.
  • Styrer det integrerede tvistbilæggelsessystem. Med andre ord, når en medlemsregering vurderer, at en anden medlemsregering er i strid med en aftale eller forpligtelse, den har indgået inden for rammerne af WTO, arbejder organisationen på at løse handelsuenigheden og sikre overholdelse af reglerne.
  • Administrerer den handelspolitiske revisionsmekanisme.
  • Samarbejde med IMF og Verdensbanken. At være dens ende, magten til at opnå større sammenhæng i verdens økonomiske politik.

Medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Pr. november 2015 har organisationen 162 medlemmer. Derudover, da der er mulighed for ikke at være medlem, men at være observatør af organisationen, med observatørkvalitet er der siden udgangen af ​​2015, 22 stater.

Anerkendelsen af ​​observatørstatus betyder, at regeringer eller organisationer (IMF f.eks. også deltager som observatør i nogle WTO-organer) for at kunne følge overvejelserne om emner, der er af interesse for dem. Med andre ord kan observatørregeringen deltage i og deltage i møder, men den har ikke stemmeret i organisationen.

I stedet har medlemmerne stemmeret. Beslutninger, i tilfælde af afstemning, træffes med simpelt flertal (hvert land én stemme), selvom der kræves to tredjedeles flertal for optagelse af nye medlemmer og for ændringer af overenskomsterne.