En udstedelse til pari er en udstedelse af værdipapirer til deres nominelle værdi, idet den nominelle værdi er prisen betalt for værdipapiret ( veksel , handling , forpligtelse , offentlig gældssikkerhed mv. ) ved første salg af udstederen .
Vi kan også definere det som det beløb, der skal leveres for erhvervelse af en bestemt titel, at når den betalte pris er lig med den nominelle værdi, vil vi sige, at titlen er prissat til pari. Derfor kan udstedelsen være over pari, hvis det beløb, der skal betales, er højere end værdipapirets pålydende, til pari, hvis begge beløb er sammenfaldende og under pari, hvis det er nødvendigt at levere et beløb, der er lavere end den pålydende værdi.
Udstedelse af finansielle værdipapirer er en af de måder, som virksomheder har til at opnå finansiering på de finansielle markeder. Disse værdipapirer kan være aktier (aktier) og forpligtelser eller obligationer (fast indkomst).
Aktieudstedelse til pari
Ved en kapitalforhøjelse anses en pari-emission for at være en frigivet emission, der belaster de reserver, som selskabet har, og som derfor ikke kræver nogen udbetaling for aktionæren, men det kan også være en frigivet emission i en procentsats, når den betales af investoren og den anden af selskabet, idet sidstnævnte overfører en del af de frivillige reserver til kapital. Aktiekursen fastsættes af selskabet efter godkendelse af generalforsamlingen.
Udstedelse af værdipapirer er en del af kapitalforhøjelserne i en virksomhed for at skaffe finansiering til dækning af dets udgifter, investeringer og projekter, som virksomheden har til at udføre sin aktivitet.
Når et selskab foretager en stigning under pari, er udbetalingen mindre end aktiens pålydende værdi, og derfor kan aktionærerne være interesserede i at erhverve de nye aktier, der skal sættes i omløb.
Eksempel på ved stk
Et selskab har 1.000.000 aktier med en pålydende værdi på 10 euro. Derudover har den reserver på 5.000.000 euro. Selskabets kapital er: 1.000.000 x 10 = 10.000.000 euro.
Den nominelle værdi af en aktie vil være lig med størrelsen af kapital plus reserver divideret med antallet af aktier:
VT = (10.000.000 + 5.000.000) /1.000.000 = 15.000.000 / 1.000.000 = 15 euro.
På den anden side beslutter selskabet at forhøje sin kapital med 2.000.000 euro og gør det til pari og udsteder således 200.000 nye aktier (2.000.000 / 10). Den nye nominelle værdi af en aktie vil være følgende:
VT * = (10.000.000 + 5.000.000 + 2.000.000) / (1.000.000 + 200.000) = 17.000.000 / 1.200.000 = 14,17 euro.
Derfor ville den førnævnte fortyndingseffekt forekomme.
For at undgå denne effekt vil det være nødvendigt at kræve en emissionspræmie fra de nye aktionærer:
PE = (10.000.000 + 5.000.000 + 2.000.000 + udstedelsespræmie) /1.200.000 = 15 euro.
Det følger af det foregående, at den samlede emissionspræmie bør være 1.000.000 euro, hvilket indebærer 5 euro for hver af de nye udstedte aktier.
Den nye teoretiske værdi af aktien vil være:
VT ** = 18.000.000 / 1.200.000 = 15 euro
Altså den samme som eksisterede før kapitalforhøjelsen.
Udstedelse til pari i fast indkomst
Obligationer og forpligtelser til pari er dem, hvis nominelle værdi er den, der returneres til indehaveren af titlen på dens udløbsdato. Vi kan se på billedet, hvordan de forskellige obligationer udstedt, en nulkupon (udstedt med rabat eller udstedt af nominel og tilbagebetaling med præmie), kupon ved 7%, kupon ved 10% og kupon ved 13% ved udløb, dens amortisering værdien er 100 % af dens nominelle værdi, kaldet "til pari".
Nulkuponobligationerne (den har ikke mellemliggende betalinger) udstedt med underkurs vil for eksempel blive udstedt til 85 % af deres nominelle værdi, og ved udløb vil investoren modtage 100 %, hvorved forskellen i rentabilitet opnås. De kan på deres side også udstedes til deres nominelle værdi og ved udløb modtage en indløsningspræmie, det vil sige udstedes til 100 % og amortisering til 102 %.
Kuponen på en obligation eller forpligtelse er en betaling til dens indehaver af en vis procentdel af værdipapirets nominelle værdi, som kan være årlig, halvårlig, kvartalsvis, månedlig osv.
Det er almindeligt i fast indkomst at udtrykke dens pris som en procentdel af den pålydende værdi eller den nominelle værdi af obligationen/forpligtelsen. I en udstedelse til pari vil prisen være 100 %, i en udstedelse over pari vil dens kurs være udtrykt over 100 % (f.eks. 102 %), og i en udstedelse under pari , også kendt som en rabat. under 100 % (f.eks. 98 %).
Eksempel på et par citat
Hvis vi har et værdipapir, hvis nominelle værdi er 100 %, og som er noteret på det sekundære eller handelsmæssige marked:
- Det handler under pari, hvis det handler til 75%, specifikt vil vi sige, at det handler 75% af værdien til pari.
- Citat til pari, når denne procentdel er lig med 100, det vil sige, at markedsprisen og den nominelle værdi er den samme.
- Den handler over pari, hvis den handler til 105.
Endelig skal vi understrege, at teorien fortæller os, at rentepapirer aldrig kan udstedes over pari , da det ikke ville give mening, at investor kunne kræves mere end den nominelle værdi for køb af en obligation eller forpligtelse. For langt de fleste rentepapirers vedkommende er emissionskursen dog sammenfaldende med den pålydende værdi, og værdipapirerne udstedes til pari, selvom kursen i nogle tilfælde kan være lavere eller højere afhængig af, hvordan de udstedes. en rabat eller med en præmie.