Luis de Molina var teolog medlem af Jesu Society. Han er et af de få medlemmer af Salamanca-skolen, der ikke tilhørte dominikanerne. Han modsatte sig alle former for determinisme og fastholdt en holdning til fordel for privat ejendom og fri handel.
Luis de Molina blev født i 1535 i Cuenca. Han begyndte jurastudier i Salamanca, selvom han ikke afsluttede dem. Derfra gik han til universitetet i Alcalá de Henares, hvor han studerede kanoner og logik, i 1552. Næsten samtidig trådte han ind i Jesu Selskab. Kun et år senere sendte hans jesuiteroverordnede ham til Lissabon, en rejse han foretog til fods på en pilgrimsrejse og levede af almisse. Senere tog han til Coimbra, på hvis universitet han studerede kunst. I slutningen af disse studerede han teologi i det også portugisiske Évora og Coimbra. Han blev ordineret til præst i 1561 og i 1563 begyndte han at arbejde som professor i kunst i Coimbra indtil 1567.
I 1568 opnåede Cuenca formandskabet for Vesper til at undervise i teologi ved universitetet i Évora. Tre år senere, i 1571, lykkedes det ham at opnå doktorgraden i teologi. Dette ville få ham til at vinde præmien for teologi ved universitetet i Évora. I 1584 ville han forlade den akademiske verden for at flytte til Lissabon, hvor han fokuserede på sammensætningen af sine værker.
Allerede i 1591 vendte han tilbage til Spanien for at bo i Cuenca indtil 1600. I dette år blev han udnævnt til professor i moralteologi ved Imperial College i Madrid. Han var dog aldrig i stand til at udøve denne stilling, da han døde samme år.
Hans tankegang dækkede over en bred vifte af viden. Dets teologiske grundlag påvirkede i høj grad hans opfattelse af verden. Han forsvarede stærkt menneskelig frihed, fri vilje, hvilket førte til, at han positionerede sig til fordel for frihed i alle dimensioner.
Tanken om Luis de Molina
Luis de Molina er et af de få betragtede medlemmer af Salamanca-skolen, som kommer fra jesuitterne. Han er anerkendt som en vigtig lærd, der vidste, hvordan man arbejdede inden for så forskellige områder som teologi, jura og filosofi.
Han dedikerede sig også til økonomi, dog ud fra et politisk-filosofisk perspektiv. Fra dette perspektiv skrev han ‘De Justicia et Jure’, hvor han reflekterede over jura, politik og økonomi. Han beskæftigede sig blandt andet med emner som skatter, priser og monopoler, hvor han viste et klassisk liberalt perspektiv. Alle af dem meget til stede i de fleste medlemmer af Salamanca-skolen.
Han var en utrættelig forsvarer af den frie vilje og bekæmpede enhver form for determinisme. Han fastholdt denne position i den såkaldte ‘Polemic de auxiliis’. I forhold til dette udtænkte han begrebet mellemvidenskab. Med dette koncept søgte han at forene Guds almagt med menneskets frihed. Dens navn stammer fra, at det er mellem det, der var kendt som videnskaben om simpel intelligens og videnskaben om vision.
Frihandel som udtryk for fri vilje
Jesuitten anvendte begrebet menneskelig frihed og fri vilje til sin vision om politik og økonomi. Han påpegede, at forestillingen om civilsamfundet stammer fra det, da uden tanke- og handlingsfrihed er dets eksistens meningsløs. Derfor har mennesker altid gennem Guds nåde evnen til at fungere som borgere. En rolle, der er uløseligt forbundet med behovet for at træffe beslutninger om spørgsmål, der påvirker hele samfundets materielle og åndelige velbefindende.
Det er fra dette punkt, at Molina bekræfter sig selv som tilhænger af frihandel. Han forstår, at denne model netop er den, der stemmer bedst overens med den frihed, som Gud har givet mennesket. Af denne grund modsætter den sig ethvert forsøg fra den politiske magt på at regulere priser og markeder. Som tilhænger af frihed forsvarede han også legitimiteten af privat ejendom og kaldte slavehandel for en umoralsk praksis.
Hans forsvar for individuel frihed fik ham også til at hævde, at herskeren i virkeligheden er en administrator. Og at magten i virkeligheden ligger hos sættet af individuelle borgere. På denne måde blev han betegnet som forud for sin tid, idet han var en forløber for de liberale tænkere i det attende og nittende århundrede.