LTRO er forkortelsen for langsigtede refinansieringsoperationer, som oversat til spansk betyder langsigtede refinansieringsoperationer. Som dets akronym indikerer, er LTRO en finansieringsmetode, kendetegnet ved, at centralbanker låner penge ud til andre finansielle enheder til meget lave renter.
Vi taler om langsigtet refinansiering, fordi centralbanken grundlæggende finansierer (eller refinansierer, hvis det er for anden eller efterfølgende gang) den tilsvarende finansielle institution, og denne finansiering skal returneres til centralbanken på lang sigt (det vil sige mere end 1 år). LTRO-metoder blev meget brugt af Den Europæiske Centralbank under den økonomisk-finansielle krise, der begyndte i 2008.
LTRO-motivation Hvorfor blev LTRO-programmet oprettet?
Finansieringen, som LTRO-programmet tilbyder, er en af de løsninger, som centralbankerne har i lyset af en økonomisk recession. En økonomisk krise kan forårsage kollaps af det finansielle system i en stat, hvis bankerne i det land er meget overlappende. Hvis dette sker, vil bankerne have mange vanskeligheder med at finansiere sig på markedet, da de vil kræve meget høje renter (på grund af den usikkerhed, det giver). Dette kan føre til, at banker ikke har kapacitet til at overføre kredit til private agenter (det vil sige, at de ikke kan yde lån), og nogle kan endda mislykkes.
For at undgå denne situation låner centralbanker gennem et LTRO-program penge til banker til en lav rente; mindre end hvad de kunne få på markedet. På denne måde kan finansielle institutioner nu yde lån til andre private agenter og undgå sammenbruddet af det finansielle system.
LTRO er ikke den eneste metode, centralbanker har til at bekæmpe recessioner. Et andet meget almindeligt program er køb af offentlig gæld. Forskellen med LTRO er, at centralbanken ved køb af offentlig gæld opkøber landets gæld direkte, mens den i LTRO låner pengene ud til finansielle enheder, så de kan omfordele dem mellem samfundet.
Kritik af LTRO
LTRO-programmerne har ikke været uden kritik. Som vi lige har nævnt, er hovedformålet med dette program, at finansielle institutioner yder lån til private agenter takket være den lavrentefinansiering ydet af centralbanken. Det, der dog er blevet kritiseret, er, at mange pengeinstitutter opnår denne finansiering til en lav rente, men så ikke yder lån til private agenter. På den måde udnytter de centralbankfinansiering til at skaffe billige penge uden at distribuere dem senere.
En af de foreslåede løsninger er, at adgangen til denne finansiering er betinget af, at der efterfølgende ydes lån. Det vil sige at tvinge et pengeinstitut til at returnere det opnåede beløb, hvis det er finansieret gennem et LTRO-program og ikke yder lån.