Loven om udbud og efterspørgsel

Loven om udbud og efterspørgsel er det grundlæggende princip, som en markedsøkonomi er baseret på. Dette princip afspejler forholdet mellem efterspørgslen efter et produkt og den mængde, der leveres for det pågældende produkt, under hensyntagen til den pris, som produktet sælges til.

Loven om udbud og efterspørgsel

Afhængigt af markedsprisen på en vare er tilbudsgiverne (dem der sælger) således villige til at fremstille et vist antal af denne vare. Ligesom sagsøgerne (dem der køber) er de villige til at købe et vist antal af den vare, afhængig af prisen.

Punktet, hvor der er en ligevægt, fordi efterspørgerne er villige til at købe de samme enheder, som leverandørerne ønsker at fremstille, til samme pris, kaldes markedsligevægten eller ligevægtspunktet.

Ifølge denne teori siger loven om efterspørgsel, at hvis man holder alt andet konstant (ceteris paribus), falder den efterspurgte mængde af en vare, når prisen på den vare stiger. På den anden side indikerer forsyningsloven, at hvis alt andet holdes konstant (ceteris paribus), stiger den leverede mængde af en vare, når prisen stiger.

Udbudskurven og efterspørgselskurven viser således, hvordan den leverede eller efterspurgte mængde varierer, da prisen på den pågældende vare varierer.

Hvordan bryder du lige?

For at forstå, hvordan man når ligevægtspunktet, skal vi tale om to situationer med overskud:

  1. Overudbud: Når der er overudbud, er prisen, som produkterne udbydes til, højere end ligevægtsprisen. Derfor er den leverede mængde større end den efterspurgte mængde. Som følge heraf vil tilbudsgivere sænke priserne for at øge salget.
  2. Overefterspørgsel: På den anden side, når der er mangel på produkter, betyder det, at prisen på det tilbudte gode er lavere end ligevægtsprisen. Den efterspurgte mængde er større end den leverede mængde. Leverandørerne vil således hæve prisen, da der er mange købere til få enheder af varen, så antallet af efterspørgere falder, og ligevægtspunktet etableres.

Grafisk fremstilling af loven om udbud og efterspørgsel

Hvis man oversætter udbuds- og efterspørgselsadfærden, som vi lige har forklaret, til en graf, forstås det, at udbudskurven (O, blå linje) er stigende, og efterspørgselskurven (D, rød linje) er faldende. Punktet, hvor de krydser hinanden, er kendt som markedsligevægten.

Loven om udbud og efterspørgsel_

Hvis vi starter fra det første punkt, hvor mængden Q1 af en vare efterspørges til prisen P1, og der på grund af en ekstern årsag er en stigning i efterspørgslen op til mængden Q2, vil prisen på varen stige, indtil den når P2.

Lov om ret udbud og efterspørgsel

Sker det tværtimod, at sælgere af en eller anden grund nedsætter deres produktion (f.eks. får oversvømmelser hvedeproduktionen til at falde), vil vi i grafen observere en bevægelse af udbudskurven (O) til venstre og dermed øge prisen på det pågældende gode og dermed efterspørgslen reduceres.

Lov om udbud og efterspørgsel_o

Hvordan påvirker konkurrence loven om udbud og efterspørgsel?

Som vi har set i eksemplerne ovenfor, kan priserne blive påvirket afhængigt af bevægelsen i udbud og efterspørgsel. I nogle tilfælde, hvis udbuddet eller efterspørgslen efter en vare er meget stærk, kan det påvirke prisen på den pågældende vare.

Typer af konkurrence

  • Perfekt konkurrence: Det er en næsten ideel økonomisk situation og usandsynlig i virkeligheden. Det er et marked, hvor markedsprisen opstår fra samspillet mellem virksomheder eller personer, der efterspørger et produkt og andre, der producerer og tilbyder det. Ingen af ​​agenterne kan påvirke prisen på varen eller tjenesten, det vil sige, at de er pristagere.
  • Ufuldkommen konkurrence : Individuelle sælgere har mulighed for i væsentlig grad at påvirke markedsprisen på deres produkter eller tjenester. Vi kan skelne efter graden af ​​uperfekt konkurrence:
    • Monopolistisk konkurrence: Der er et højt antal sælgere på markedet, selvom de har en vis magt til at påvirke prisen på deres produkt.
    • Oligopol: Det givne marked kontrolleres af en lille gruppe virksomheder.
    • Monopol: En enkelt virksomhed dominerer hele markedet for en type produkt eller service, hvilket normalt udmønter sig i høje priser og lav kvalitet af det monopoliserede produkt eller service.
    • Oligopsony: Det er en type marked, hvor der er få ansøgere, selvom der kan være et stort antal leverandører. Derfor ligger kontrollen og magten over priser og indkøbsforhold på markedet hos ansøgerne eller køberne.
    • Monopsony: Det er en markedsstruktur, hvor der er en enkelt sagsøger eller køber. Mens der kan være en eller flere bydere.

Lad os se grafisk, hvornår konkurrencen ikke er perfekt, og sælgere kan påvirke prisen på varen. For eksempel, hvis udbud (O) med magt reducerer sin produktion, vil det forårsage en stigning i prisen på den pågældende vare, og efterspørgslen efter den vare vil falde.

Lov om udbud og efterspørgsel_o

Se loven om efterspørgsel og loven om udbud.

Producentoverskud og forbrugeroverskud

Gennem loven om udbud og efterspørgsel kan producenter og forbrugere vide, til hvilken pris de er villige til at købe en vare eller tjenesteydelse. Forskellen mellem markedsprisen og hvad de er villige til at betale eller opkræve er kendt som henholdsvis forbrugeroverskud og producentoverskud.

Grafen over overskuddene er som følger:

Producentoverskud 1

Eksempel på loven om udbud og efterspørgsel

Antag, at vi ejer et firma, der fremstiller træstole. Vi tager udgangspunkt i markedsligevægtspunktet, som vi nævnte ovenfor. Vi gør et argument for udbud og et andet for efterspørgsel.

I tilfælde af levering, forestil dig, at der pålægges en afgift på producenter af trævarer. På denne måde vil udbuddet flytte sig til venstre, hvilket ændrer prisen og reducerer antallet af solgte pladser.

Forskydningstilbud 1

Antag på efterspørgselssiden, at kunderne ændrer deres forbrugspræferencer. Fra dette øjeblik vil de foretrække at købe plastikstole på grund af deres lethed og lave omkostninger. I dette tilfælde vil den efterspurgte mængde blive reduceret, og prisen vil falde.

Forskydningskrav 3