Kontrakt for forskel (CFD)

En differencekontrakt eller CFD (contract for difference) er en kontrakt, hvor forskellen mellem købsprisen og salgsprisen for et aktiv udveksles. Såsom en aktie, men uden behov for at eje disse aktier.

Kontrakt for forskel (CFD)

En CFD kan købes eller sælges. Hvis du køber en CFD-kontrakt, køber du det underliggende aktiv (f.eks. en aktie). Det vil sige, at du satser på, at prisen kommer til at stige, og derfor vinder du, hvis aktien stiger. Som de siger i børsslang, er du længe på det finansielle aktiv.

Tværtimod, hvis du sælger en CFD-kontrakt, sælger du det underliggende aktiv. Ved at sælge en CFD "vædder" du på, at prisen på det underliggende vil falde. Det vil sige, hvis aktien falder, vil den vinde. Dette kaldes at have mangel på det aktiv.

Det betyder, at vi kan vinde, når et finansielt aktiv stiger, og når det går ned. Altså at satse op og ned. Det skal dog bemærkes, at investering i CFD’er er forbundet med risici.

CFD’er er OTC finansielle derivater

CFD’er er OTC (Over The Counter) finansielle derivater. De er med andre ord ikke noteret på noget organiseret marked. De har heller ingen udløbsdato, hvilket gør dem mere attraktive end finansielle futures.

Ligesom finansielle futures afregner CFD’er overskud dagligt ved lukketid. For at forhindre risici for misligholdelse justeres CFD’ernes position til den kurs, markedet har lukket. Overførsel, på denne måde, pengene fra den, der har tabt, til den, der har vundet, hvor den pris er udgangspunktet for næste dag.

Udvidelsen af ​​brugen af ​​CFD’er

Indtil relativt for nylig var dette aktiv næppe kendt. I dag er det dog en af ​​de mest udbredte investeringsformer i verden. De blev skabt i 1950’erne af hedgefonde, men de nåede først den lille investor for et par år siden.

I øjeblikket anslås det, at mellem 20% og 40% af investeringerne på London Stock Exchange er i CFD’er. I Spanien begyndte de at blive markedsført i 2007, og de fylder allerede en stor del af markedet.

Og hvorfor er CFD’er blevet så populære? Hovedsageligt fordi de er meget enkle, og du kan satse op og ned (vi får se hvordan senere). De har også finansiel gearing og er meget likvide. Lad os se, hvad CFD’er præcist er.

Typer af CFD’er

Blandt hovedtyperne af CFD’er finder vi følgende:

  • CFD på en aktie: Det underliggende aktiv er den pågældende aktie Prisen på CFD’en er nøjagtig den samme som på selve aktierne. Investoren skal stå over for provision for køb og salg af CFD’er, ligesom ved køb og salg af aktier. For eksempel: Køb CFD’er fra Telefónica SA.
  • CFD på et indeks: Det underliggende aktiv er et aktieindeks. For eksempel en CFD på Ibex 35. Der er ingen eksplicit købs- og salgskommission, den er implicit i gaflen eller spredningen. CFD’er på indeks er meget nyttige at investere direkte i et indeks og dermed have en diversificeret portefølje uden at skulle komplicere at lave din egen portefølje.
  • CFD på råvarer: Det underliggende aktiv er råvaren. For eksempel guld. I dette tilfælde er det også meget nyttigt, da minimumsbeløbene for at investere direkte i råvarer normalt er meget høje.
  • CFD’er på valutaer: Det underliggende aktiv er en valuta baseret på en anden, som normalt er dollaren.

Rettigheder og forpligtelser for investor i CFD’er

I CFD’er på aktier bevarer køberen af ​​CFD’erne de økonomiske rettigheder til aktierne, såsom opkrævning af nettoudbyttet (i Spanien 81 % af udbyttet). På den anden side har sælgeren af ​​CFD’er, ved udbytteudlodning, pligt til at betale udbyttet. Derfor, hvis du sælger CFD’er, selvom aktiekursen falder den dag, udbyttet udloddes, skal du betale udbyttet, og det vil opveje gevinsten opnået ved aktiekursfaldet.

CFD’er har ikke aktiernes politiske rettigheder, såsom retten til at deltage i aktionærmødet. I tilfælde af CFD’er på indekser, råvarer og valutaer er der ingen ekstra gebyrer eller betalinger for disse koncepter, mægleren retter prisen på det underliggende direkte på en sådan måde, at disse faktorer implicit diskonteres.

Disse tre typer CFD’er bærer en finansieringsomkostning for at holde en åben position på daglig basis (swappoint).

CFD-beskatning

De opnåede gevinster har ikke en tilhørende acontoindeholdelse. De beskattes af den almindelige skattepligtige indkomst af personlig indkomstskat til skatteyderens marginale sats. Daglige afregninger betragtes som kursgevinster eller -tab.

CFD’er er godkendt i følgende lande: Storbritannien, Hongkong, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Tyskland, Schweiz, Italien, Singapore, Sydafrika, Australien, Canada, New Zealand, Sverige, Norge, Frankrig, Irland, Japan og Tyskland Spanien I de andre lande er det enten forbudt (f.eks. USA) eller også er de ikke begyndt at blive markedsført.

Fordele og risici ved CFD’er

En CFD giver dig mulighed for at opnå fordele ved fald, og takket være denne kan risikoafdækning udføres. En anden fordel, der har gjort CFD’er så populære, er, at de er gearede produkter, da de ikke kræver al kapitalen i operationen for at kunne investere på aktiemarkedet. Det er nok at deponere en procentdel af kontrakten som garantier. Denne procentdel er normalt omkring 20 %, men den kan være endnu lavere. Det svarer til et køb eller salg på kredit af det underliggende.

Dette indebærer en risiko ved at investere i CFD’er, gearingen udøver en multiplikatoreffekt på overskud og tab, hvilket gør CFD’er mere risikable end det underliggende, som de opererer på. Derfor har de brug for stærk markedsovervågning, da tab kan overstige den oprindelige deponerede sikkerhed.

Eksempel på køb af CFD’er på aktier

Lad os se forskellen mellem at investere længe i aktier og CFD’er.

Handlinger

Køb 1.000 BBVA-aktier for 8 €

1.000 aktier x 8 € = 8.000 €

Sælg tre dage senere for € 8,25.

1.000 aktier x 8,25 € = 8.250 € – Fortjeneste = 250 €

  • BBVA rentabilitet = 3,125 % (8,25 / 8 -1)
  • Afkast af dine penge = 3,125 % (250/8000)

CFD

Køb 1.000 BBVA CFD’er til 8 €: For at gøre dette skal du indbetale en garanti på 20 % = 1.600 € (Bemærk, at med 1.600 € investerer du det samme som 8.000 € i aktier).

  1. Samme dag lukkede BBVA til € 8,15. 150 € ((8,15 – 8) x 1000 aktier) krediteres din konto som daglige afregningsjusteringer. Ligeledes vil garantierne blive genberegnet, hvilket vil stige til € 1630 (8,15 x 1000 aktier x 20 %), idet der skal deponeres yderligere 30 euro som sikkerhed.
  2. Anden dag: BBVA lukker ved € 8,05. så din konto bliver opkrævet € 100 ((8,15 – 8,05) x 1.000 andele). De garantier, der går ned til € 1.610 (8,05 x 1.000 aktier x 20%), genberegnes også, hvilket returnerer € 20 til din konto.
  3. Tredje dag: Sælg for € 8,25 1.000 CFD’er x € 8,25 = € 8.250 De påkrævede garantier returneres til dig.
  • Fortjeneste = € 250
  • BBVA rentabilitet = 3,125 %
  • Afkast af dine penge = 15,5 % (250/1613)

Bemærk, at rentabiliteten af ​​vores investering er meget højere, når vi har finansiel løftestang. Hvis vi havde købt CFD’er med € 8.000 som sikkerhed, ville vores fortjeneste have været € 1.240 (8000 x 15,5%). Af denne grund er risikoen meget højere med CFD’er, for hvis det modsatte sker, dvs. aktien falder fra € 8,25 til € 8, vil vores tab ved investering i aktier være 3,125 %, men ved at investere i CFD’er er vores tab på 15,5 %.