Forskellen mellem økologiske og uorganiske penge er, at sidstnævnte udstedes uden reel opbakning. Det betyder, at det monetære grundlag er steget, men ikke mængden af varer og tjenesteydelser i økonomien.
Økologisk udstedelse kommer altid hånd i hånd med større produktiv aktivitet, det vil sige, at den reagerer på et offentligt behov for at bruge flere penge. Derfor genererer det ikke inflation. Uorganisk emission resulterer dog i en stigning i priserne.
Dette forklares, fordi efterhånden som den monetære base udvides, har forbrugerne flere ressourcer at bruge. Så øger de generelt deres efterspørgsel på alle varer. Som en konsekvens, hvis udbuddet forbliver det samme, vil priserne have tendens til at stige.
En anden måde at analysere det på er, at der med uorganisk emission er flere penge, der jagter den samme mængde varer. Derfor tildeles flere billetter til hvert produkt.
Økologisk pengeudstedelse
Lad os se på et eksempel på organisk pengeudstedelse. Antag, at Brasiliens centralbank køber sikre aktiver internationalt, såsom guld eller dollar. Således øger det niveauet af sine reserver.
Som et andet trin udsteder Rio de Janeiros monetære myndighed kontanter i sin lokale valuta til et beløb svarende til det, der blev foretaget ved den første operation. Med andre ord, hvis du erhvervede US $ 10 millioner, vil du være i stand til at placere det tilsvarende i brasilianske reals.
Uorganisk pengeudstedelse
Udstedelsen af uorganiske penge begyndte efter opgivelsen af guldstandarden i slutningen af 1970’erne. Således begyndte centralbankerne at fremstille sedler og mønter uden at skulle bakke dem op med en del af deres reserver.
På dette tidspunkt er det værd at nævne, at uorganiske penge også er kendt som fiat-penge, fordi deres værdi kun opretholdes af brugernes tillid.
Uorganiske penge udstedes på forskellige måder. Men det farligste er dog indrømmelsen af gæld til den offentlige sektor. I dette tilfælde tilbyder den monetære myndighed likviditet til statslige enheder til gengæld for en fremtidig betalingsforpligtelse.
Dette kan være katastrofalt, hvis regeringen misbruger uorganisk emission til at finansiere statens udgifter. I yderste konsekvens genereres der således episoder med hyperinflation, som det skete i nogle latinamerikanske lande i slutningen af det 20. århundrede.
Det skal bemærkes, at centralbanker normalt tyr til uorganisk emission, når der er et finanspolitisk underskud, og det er til gengæld umuligt at hæve skatterne. På den måde ‘skaber lederne penge’ til at dække deres behov for udbetalinger.